Henrik Ibsens skrifter

– ​ din mammas sidste brev, som jeg takker for, har krydset ​mit da de var skrevne på samme dag. Denne gang vil jeg sende et par ord til dig og så håber jeg du snart lader mig høre fra dig igen. – ​ Bergliot har været her to gange: først ved tilbagekomsten fra ​turnéen, og så med ​ Tankred for at ​tage afsked for sommermånederne. De så begge udmærket friske og raske ud. Også ​ B. B og broderen kom opom. B. B var rasende over ​censurkomitéen og svor på at der skulde sættes i gang en stor ​ ​allarm i bladene når ​afgørelsen i tinget nærmer sig. Jeg opsøgte ​statsråd Sverdrup for at

Faksimile

få en afskrift af komitéens udtalelse, som jeg vilde sende dig, men frafaldt dette da jeg hørte at den allerede var tilstillet budgetkomitéen og vilde blive trykt. Jeg forudsætter at du nu kender den; hvis ikke, skal jeg uopholdelig sende dig den. Med ​ Ullmann og Arvesen har jeg også talt. De er varmt og ivrigt af den mening at en konkurrence skal der ikke blive. Enten skal du have posten eller også oprettes den ikke. For Ullmann alene udtalte jeg i forgårs den tanke at du kunde beholde ​din gage for et år til, fritages for at holde forelæsninger i den tid, og give et ikke helt ud bindende ​tilsagn om derefter at finde dig i at konkurrere. Idéen er egentlig ​ Hermans og måske

Faksimile

​expeditionssekretærens. Ullmann fandt den plausibel. Men for mig står det i øjeblikket så at ved en eventuel konkurrence vil den nye bedømmelseskomité erklære begge konkurrenter for inhabile for at befri universitetet for sociologien som ​foredragsfag. Men kan du slippe fra det ved et vagt tilsagn, så bør du vel ikke afbryde sagen ved et definitivt afslag. Dette er alt, hvad jeg for tiden véd at meddele; gennem Bergliot har du forhåbentlig erfaret et eller andet, som jeg ikke kender til. – – Det var meget glædeligt at høre at din mamma befinder sig så tilfreds og at hun kan sidde ude i skovene og nyde den friske luft. ​ Frøken Cappelen vil snart

Faksimile

skrive hende til, hvis hun ikke allerede har gjort det. Hun var her og bragte store blomstrende kirsebærgrene fra ​ fru Mallings have. Ganske uventet har jeg truffet ​ frøken Grønvold , som nu er kommen tilbage fra England og agter at tage ophold her i byen for det første. Igår middag, forefandt jeg et visitkort fra frøken Elisabeth Hegel, som havde været her og spurgt efter mig. Det har været mig umuligt at få opsporet hendes adresse. Enten er hun vel på ​Holmenkollen eller er kanske rejst videre nordover med toget. Jeg befinder mig udmærket vel og har glubsk appetit fremdeles. Fra Herman skal jeg hilse. Lev vel, begge to, og skriv snart til eders hengivne